Det første du skal gøre er at udfylde et ansøgningsskema på virk.dk. Skemaet finder du her på linket til NemRefusion
OBS: se længere nede i teksten hvis medarbejderen der søges refusion af løntilskud for bor i Køge kommune.
Hvis du er i tvivl om hvordan du udfylder korrekt, kan du kontakte supporten hos Virk.dk, og få hjælp ved ar ringe til tlf. 44607213. Telefonen er åben 6-18 på hverdage. Det er hurtigst at komme igennem tidligt og sent på dagen, da der kan være kø op til 25 minutter eller mere midt på dagen.
Når man ringer bliver man spurgt om hvad man ønsker hjælp til og trykker sig videre (i dette tilfælde ”udbetaling af refusion af løntilskud”) Herefter kan du få hjælp til at udfylde ansøgningsskemaet korrekt. Supporten kan ikke se selve bevillingen, men hjælper gerne med at udfylde anmodningen om udbetalingsformularen.
OBS: for bevillinger der udarbejdet af Jobcenter Køge findes der en ekstra service: Det giver nemmere arbejdsgang både for jer som virksomhed og for Jobcenteret i Køge kommune, og derfor kan der ske hurtigere udbetaling.
Systemet IT SKS tilgås via dette link.
Husk der skal logges på med NEMID – og medarbejder signatur eller NEMID.
Når du kommer ind, skal du vælge løntilskud. Du vil her kunne se jeres bevillinger. Ud for den enkelte er der et ikon med en pen – hold musen henover og der skal stå ”opret anmodning” Du bliver guidet igennem en del sider og det bliver oplyst, hvis der mangler noget. Du skal under den side, som hedder anmodningen, uploade lønseddel/lønsedler.